FAQ's
Produktion af e-bøger
Hvordan laver jeg min egen e-bog fra Word
På gopubli.sh kan du udgive din bog som e-bog i tre forskellige formater: pdf, epub og mobi (også kaldet mobipocket). De to sidstnævnte formater egner sig bedst til tekstbøger eller bøger med få illustrationer, så det skal du huske at tænke på når du gør din bog klar.
Fra Word kan du gemme som pdf. Herefter kan du konvertere til epub eller mobi med fx det gratis program Calibre eller konvertere til epub med nogle af de gratis webapplikationer som fx epub2go.com eller pdftoepub.com. Men det er desværre ikke altid at dokumentets styling ender som man havde tænkt sig.
En anden mulighed er at investere i programmet Jutoh som giver dig mulighed for at opsætte dine e-bøger ud fra html-filer og konvertere til både epub og mobi. Eller du kan benytte det gratis program Sigil.
Og endelig kan du vælge at overlade opgaven med konverteringen til nogle andre, fx gopubli.sh.
Hvordan laver jeg min egen e-bog fra Pages
På gopubli.sh kan du udgive din bog som e-bog i tre forskellige formater: pdf, epub og mobi (også kaldet mobipocket). De to sidstnævnte formater egner sig bedst til tekstbøger eller bøger med få illustrationer, så det skal du huske at tænke på når du gør din bog klar.
Fra Pages kan du gemme direkte som både pdf og epub. Derefter kan du evt. konvertere din epub til mobi med det gratis program Calibre. Desværre har jeg oplevet at funktionen med at vælge hvid tekst på sort skærm ikke fungerer med epub-filer genereret fra Pages – i hvert fald når man læser i Stanza.
En anden mulighed er at investere i programmet Jutoh som giver dig mulighed for at opsætte dine e-bøger ud fra html-filer og konvertere til både epub og mobi. Eller du kan benytte det gratis program Sigil.
Og endelig kan du vælge at overlade opgaven med konverteringen til nogle andre, fx gopubli.sh.
Hvordan laver jeg min egen e-bog fra Open Office?
På gopubli.sh kan du udgive din bog som e-bog i tre forskellige formater: pdf, epub og mobi (også kaldet mobipocket). De to sidstnævnte formater egner sig bedst til tekstbøger eller bøger med få illustrationer, så det skal du huske at tænke på når du gør din bog klar.
Fra Open Office kan du gemme som pdf som du efterfølgende kan konvertere til epub med en af de gratis webapplikationer som fx epub2go.com eller pdftoepub.com. Men det er desværre ikke altid at dokumentets styling ender som man havde tænkt sig. Derudover kan du gemme som html/xhtml og efterfølgende konvertere derfra til epub og mobi med fx det gratis program Calibre.
En anden mulighed er at investere i programmet Jutoh som giver dig mulighed for at opsætte dine e-bøger ud fra html-filer og konvertere til både epub og mobi. Eller du kan benytte det gratis program Sigil.
Og endelig kan du vælge at overlade opgaven med konverteringen til nogle andre, fx gopubli.sh.
Udgiv på gopubli.sh' platform
Se hvordan du udgiver din egen e-bog
I denne tutorial viser vi dig trin for trin hvor let det er at udgive din egen e-bog på gopubli.sh.
Hvad er udgivelser og publikationer?
Når du skal udgive en bog, skal du først oprette en udgivelse med nogle stamdata og derefter en eller flere publikationer med hver deres format, fx epub, mobi og pdf. En udgivelse kan altså være en samling af flere publikationer der deler stamdata. Det betyder du kun skal holde styr på de fælles data ét sted selvom du har udgivet din bog i flere formater.
Hvad er forskellen på ”Frigiv” og ”Udgiv”?
En udgivelse kan have tilstanden ”Udgivet” eller ”Ikke udgivet”. En publikation kan have tilstandene: ”Under udarbejdelse”, ”Frigivet” eller ” Trukket tilbage”. Både udgivelser og publikationer kan være ”Termineret”, dvs. de er lukket endegyldigt.
En publikation skal være ”Frigivet” og tilknyttet en udgivelse der er ”Udgivet” og ”Offentlig” for at være synlig i webshoppen. Publikationen kan fremfindes via søgefunktionen på sitet, hvis udgaven er ”Offentlig” eller ”Diskret”.
Hvad er print on demand (POD)?
POD er et format på lige fod med de øvrige, men det resulterer i en fysisk bog der trykkes af en trykker på bestilling af en kunde.
Trykkeren skal på forhånd godkende trykfil som udgiveren lægger op, før bogen kan bestilles. Som udgiver kan du se status på dine POD publikationer i oversigten under udgivelsen. Leveringstiden kan være op til 14 dage.
Hvordan beregnes produktionsprisen og royaltysatsen?
E-bøgers produktionspris er nul.
Ved print on demand beregnes produktionsomkostningerne ud fra indbindingstype, hvor mange sider der trykkes og den papirkvalitet du vælger. Du kan se prisen når du opretter publikationen.
Royaltysatsen (70 %) er den del af prisen som en udgiver modtager når moms og evt. produktionsomkostninger er trukket. For at du kan modtage penge for dit bogsalg, skal du have en salgskonto.
Hvad er tilgængelighed?
Bøger og tekster udgives af mange grunde. Måske udgiver du bare for din egen fornøjelses skyld. Måske vil du gerne udgive til en lukket kreds. Måske vil du gerne dele din udgivelse med alle.
På dine udgivelser kan du sætte graden af tilgængelighed. Du kan vælge mellem offentlig, privat, diskret og fortrolig. Er det en bog du vil eksponere og sælge eller på anden vis distribuere via gopubli.sh, vælger du tilgængeligheden ”Offentlig”. Er den kun til dig selv, vælger du ”Privat”. Vil du gerne have at den skal kunne fremfindes, men ikke eksponeres på gopubli.sh, vælger du ”Diskret”. Og endelig hvis den kun skal kunne findes af en særligt inviteret kreds, vælger du ”Fortrolig” – så skal man kende den fortrolige URL for at komme til udgivelsen.
Hvad er filversion?
En publikation kan uploades flere gange, hvis man ønsker at rette i filen uden det kan siges at være en ny publikation. Hvis du har tildelt en publikation et ISBN-nummer, kan det ikke rettes hvis publikationen først har været ”Frigivet”. Publikationen vil bibeholde ISBN-nummeret selvom filen udskiftes.
Hvad er et digitalt vandmærke?
E-bøger påføres et let vandmærke med oplysninger om salget på det tidspunkt de downloades fra platformen. Det betyder at man kan spore salget og dermed retsforfølge køberen i forbindelse med en evt. sag om krænkelse af ophavsret. Vandmærket lever op til standarden på markedet.
Hvad er de forskellige roller og hvordan får man dem?
På platformen er det muligt at få forskellige roller alt efter hvilke oplysninger man afgiver og hvilke betingelser man accepterer. Det kan være:
Besøgende: har ikke afgivet nogle oplysninger til gopubli.sh
Kontohaver: har oplyst brugernavn, emailadresse og password
Kunde: har afgivet leveringsoplysninger og accepteret handelsbetingelserne foruden ovenstående
Udgiver: har afgivet adresseoplysninger og accepteret udgiverbetingelserne foruden ovenstående
Pro-udgiver: har oplyst cpr/cvr, afgivet bankoplysninger og accepteret salgsbetingelserne foruden ovenstående
Alle de afgivne oplysninger samles på den profil som er knyttet til din konto. Du har adgang til din kontoside fra siden Mit forlag eller ved at klikke på dit brugernavn øverst til højre på siden når du er loggen ind.
Hvorfor er der en alternativ fakturaadresse og forsendelsesadresse?
Som kontohaver kan man have en primæradresse som bruges til fakturering og forsendelse. I nogle tilfælde er disse ikke de samme hvorfor vi tilbyder muligheden for alternative adresser.
Hvorfor er der alternativ købs- og salgskvitteringsmail?
En konto hos gopubli.sh er knyttet til en emailadresse. Hertil sendes alle emails som udgangspunkt. I visse tilfælde er det ikke den, man ønsker at få sine kvitteringer på. Derfor kan man anføre alternative emailadresser til dette.
Hvad er extras?
Extras er forlagsredaktionelle ydelser og relaterede ydelser som kan tilkøbes. De kan købes enten tilknyttet en udgivelse eller som en helt selvstændig ydelse. Til ydelser kan der være tilknyttet en leverandør, fx en redaktør eller korrekturlæser, som går i dialog med dig om opgaven.
Hvad er supportaftale?
Det er som udgangspunkt gratis at bruge faciliteterne på gopubli.sh, men der findes tre niveauer af udgivelsessupport som kan tilkøbes på abonnementsbasis, hvis du ønsker assistance med fx oprettelse eller vedligeholdelse af din profil og udgivelse af dine bøger. Det er et tilbud, ikke et krav, og vi ser ikke skævt til dig, hvis du er selvkørende og selv ønsker at stå for administrationen af dine udgivelser.
Hvordan promoverer jeg min bog på facebook?
Du trykker på det lille ikon oppe i højre hjørne på din udgivelse. Så kan du sende en besked til dine venner på facebook om din bog og om at den nu kan hentes eller købes på gopubli.sh.
Når din bog er udgivet
Hvordan får jeg min bog registreret i Dansk bogfortegnelse?
Hvis du har udgivet en e-bog, skal du sende bogens indholdsfil (dvs. din epub, mobi eller pdf) sammen med et link til bogens side til netpub@dbc.dk.
Når bogen er blevet registreret, vil du kunne finde den på bibliotek.dk.
Hvis du har udgivet en print on demand-bog, skal du få trykt et eksemplar af bogen og sende det til:
Dandk bogfortegnelse
DBC A/S
Tempovej 7-11
2750 Ballerup
Husk at udfylde dette skema og sende det ind sammen med bogen.
NB! Hvis du ønsker at få en lektørudtalelse på din bog, skal du indsende to eksemplarer. De laver kun udtalelser på trykte bøger – endnu.
Hvordan får min bog en lektørudtalelse?
Bibliotekerne laver - endnu - kun lektørudtalelser på trykte bøger. For at få sådan en skal du sende et eksemplar af din bog til DBC, og dette skal du gøre samtidig med at du indsender den til registrering i Dansk bogfortegnelse (dvs. hvis du vil have lektørudtalelse på din bog skal du indsende to eksemplarer).
Send bogen til:
Dansk Bogfortegnelse
DBC A/S
Tempovej 7-11
2750 Ballerup
Promovering af din bog
Hvordan promoverer jeg min bog på Facebook?
Når du udgiver din bog, er det vigtigt at du fortæller dit personlige netværk at bogen nu er ude. Tryk på den lille facebook like-knap oppe i højre hjørne på udgivelsens side. Så kommer der et felt frem hvor du kan skrive en kommentar til din egen væg, og på den måde kan du gøre dine venner på facebook opmærksom på din bog og på at den nu kan hentes eller købes på gopubli.sh.
Alternativt kan du sende en besked til alle dine facebookvenner inde fra facebook. Men husk at indsætte et link til din bog og opfordr gerne dine venner til både at like og linke til den også. Jo flere links, jo større synlighed på Google.
Brug af e-bøger
Hvad er en e-bog
En e-bog er en digital bog som er beregnet til læsning på en såkaldt dedikeret reader (fx Sony Reader, Kindle, Cybook, Nook), på en tablet (fx iPad, Galaxy eller Kindre Fire) eller i en læse-app på en smartphone eller iPod Touch. Danske e-bøger er som regel i formatet epub, men her på gopubli.sh finder du også formatet mobi. Endelig udgives der e-bøger i pdf, og de kan læses på computeren foruden ovennævnte readere og tablets.
Når du køber en e-bog, får du den leveret som et downloadlink. Læse mere her på FAQ'en om hvordan du får filen ind på din reader, tablet eller smartphone.
Hvilke e-bogs-formater kan jeg læse på hvilke readere?
Epub kan læses på stort set alle readere med undtagelse af Kindle og på smartphones.
Mobi kan læses på Kindle og BeBook.
Pdf kan læses på stort set alle readere, smartphones og computere.
Hvordan læser jeg e-bøger på min iPad, iPhone eller iPod Touch?
Du skal have en såkaldt app for at kunne læse e-bøger på din iPad, iPhone eller iPod Touch. Fx Stanza, Apples egen iBooks eller den danske Riidr. De er alle gratis.
Hvordan læser jeg e-bøger på min smartphone?
Hvis du har en iPhone, kan du læse e-bøger fra gopubli.sh med enten Apples iBooks, Stanza-app’en eller den danske Riidr.
Hvis du har en Android-telefon, kan du læse e-bøger med app’en Aldiko eller den danske Riidr.
Hvordan kan jeg læse e-bøger i Stanza?
Den nemmeste måde at hente en e-bog ind i Stanza er at sende epub-filen til sig selv på mail og åbne mailen på din iPad eller iPhone/iPod Touch. Så spørger den selv om den skal åbne filen med Stanza. Alternativt skal du synkronisere Stanza via iTunes. Når du har koblet din device til computeren, skal du vælge den i iTunes, vælge fanen Programmer og nederst på den side vælge at du vil synkronisere med Stanza. Husk at tilføje de bøger du gerne vil have lagt over!
Hvordan kan jeg læse e-bøger i iBooks?
Når du køber en e-bog, modtager du en mail med et downloadlink. Den mail skal du bare åbne på din iPad, iPhone eller iPod, så bliver du spurgt om hvilket program du vil åbne filen i, og der skal du selvfølgelig bare vælge iBooks.
Alternativt, hvis du har e-bøgerne liggende på din computer, skal du koble din iPad, iPhone eller iPod Touch til computeren og vælge Bøger i iTunes-vinduet. Træk de bøger du gerne vil læse i iBooks ind i iTunes og synkroniser derefter.
Hvordan lægger jeg e-bøger over på min Kindle reader?
Du kobler din Kindle til computeren og trækker mobi-filerne over til biblioteket/mappen Dokumenter på Kindlen.
Hvordan læser jeg e-bøger på min computer
Hvis du skal læse e-bøger på din computer, har du brug for et særligt program til at læse filerne. Fx kan du benytte det gratis program Calibre som både kan læse epub- og mobifiler, og som både findes til pc og Mac.
Min computer vil ikke downloade e-bogen. Hvad gør jeg?
Hvis du får en fejlmelding fra din computer om at den ikke kender filformatet, kan det være fordi du ikke har et program som kan læse det pågældende format. Prøv at hente det gratis program Calibre og installere det. Bagefter skal du hente e-bogen igen.
Sådan gør jeg min bog trykklar
Hvordan laver jeg mit omslag klar i Word?
Vi har brug for en pdf-fil til dit omslag som indeholder både bogens forside, ryg og bagside. Og pdf-en skal have en sideopsætning der svarer til det format du har valgt til din bog + 0,5 cm hele vejen rundt, så bogtrykkeren har lidt at skære af. Skal din bog have hardcover, skal du lægge 2,5 cm til hele vejen rundt.
Lad os sige at du har valgt formatet 21 x 21 cm til din bog, og at den skal laves som softcover.
Det betyder at du skal ende med en pdf der har dimensionerne:
Bredde: 21 + 21 + 0,5 + 0,5 + bogens rygtykkelse.
Højde: 21 + 0,5 + 0,5.
1. Begynd med at åbne en ny Word-fil.
2. Gå ind i menuen Filer -> Sideopsætning.
3. Vælg Administrer specielle størrelser ud for Papirstørrelse.
4. Indtast bredde og højde jf. regnestykket ovenfor.
5. Sæt Printermargener til 0 hele veje rundt.
6. Klik Ok når du er færdig.
Nu er du klar til at lave designet på dit omslag ved at indsætte tekst og billeder. Husk at omslaget består af tre dele: bagside, ryg og forside. Og vær opmærksom på at du ikke overskrider grænserne mellem dem, sådan at tekst eller billede fra bagsiden fx ryger om på ryggen, eller omvendt.
Udgiver du din bog med ISBN og vil gerne have en stregkode på bagsiden, kan du generere en her: http://www.terryburton.co.uk/barcodewriter/generator/
Det giver en billedfil med stregkoden som er lige til at sætte ind på omslaget.
Når du omslagets design helt klar, klikker du Udskriv og vælger PDF.
Gen filen et sted på din computer - det er den du skal uploade til os.